Spring til indhold.

Kemishow Aalborg Universitet

Shows og priser

Kemishow Aalborg har altid noget godt kemi gemt i ærmet og har du et specielt ønske til et kemishow hører vi gerne fra dig. Vi er altid klar på nytænkning og tilpasser gerne et kemishow efter lige netop dine ønsker.

Kemishow Aalborg Universitet

Shows og priser

Kemishow Aalborg har altid noget godt kemi gemt i ærmet og har du et specielt ønske til et kemishow hører vi gerne fra dig. Vi er altid klar på nytænkning og tilpasser gerne et kemishow efter lige netop dine ønsker.

Dette kunne for eksempel være et show om farver eller brag, en kickstarter til jeres næste fest eller noget helt tredje - vi lader os gerne inspirere. Vi kan tilpasse det faglige niveau til både et specifikt publikum, men også blandede forsamlinger, f.eks. en hel folkeskole. 

Arrangementet afholdes i jeres lokaler, og hvis vejret er til det, kan det afholdes udendørs.

Kemishow

Til et kemishow står vi foran publikum og præsenterer en række spændende forsøg. Det kan være eksperimenter med ild, farver, brag og hverdagskemi, ledsaget af underholdende og lærerige historier. Efter hvert forsøg giver vi en faglig forklaring, tilpasset målgruppen.
Showets varighed tilpasses jeres program, men vi anbefaler 30-45 minutter. Ved større arrangementer kan vi opføre det samme show flere gange, hvis det ønskes. Forud for hvert show bruger vi tid på at planlægge indholdet, så det passer til netop jer. Har I et særligt tema, forsøger vi gerne at indarbejde det.
Hvis showet ønskes at blive brugt som en del af undervisningen, kan vi supplere med aktiviteter som fx en tip-en-13’er, knyttet til showets faglige indhold og målgruppe.

Workshop

Til en workshop har vi en stand, hvor folk selv kan komme og få fingrene i kemien. Vi medbringer en række forsøg som vi viser og forklarer, hvorefter publikum selv kan prøve. Der er altså mulighed for at både se, føle og smage på kemien, samt finde inspiration til små eksperimenter man selv kan lave derhjemme.

Vi har mulighed for at have standen opstillet i alt fra en time til en hel dag. Til en skole anbefaler vi en times workshop til ca. 30 elever. Hvis I ønsker "the best of both worlds", så kombinerer vi meget gerne kemishow og workshop, hvor vi anbefaler at starte med et kemishow og slutte med en workshop.

Længde Pris
0,5 time 3950,-
1 time 4300,-
1,5 time 4650,-
2 timer 5000,-
Ekstra pr. time 500,-


Alle priser er ex. moms og kørsel.

Kontakt Kemishow

Koordinatorer: Mathias Degn Larsen

E-mail: kemishow@bio.aau.dk