Om AAU Kemishow

Kemishow startede oprindeligt ved Århus universitet i 1998, og siden har konceptet spredt sig til resten af landets naturvidenskabelige universiteter.


Kemishow Aalborg startede officielt som egen gruppe i begyndelsen af august 2001 og har siden da lavet et utal af shows fordelt over primært den nordlige del af landet.


Herudover har vi deltaget i en lang række forskelligartede opgaver lige fra ”Forskningens døgn”, konkurrencer med Aalborg Kanon Laug over ”DM for science shows” til workshops med mulighed for selv at lave kemiforsøg.



Kemishow Aalborgs mission er at udbrede og skærpe interessen for naturvidenskab – med særligt fokus på kemi - blandt børn og unge, således at publikum efter showet har opdaget, at naturvidenskab er meget mere og andet end tørre bøger.



Kemishow Aalborg søger at opfylde denne mission ved at lade spektakulære forsøg og sjove historier reagere, så slutproduktet bliver et underholdende show med brag, røg og farver, tilpasset målgruppen, hvor publikum sidder helt ude på stolekanten!